Denne forret sætter dine smagsløg på arbejde. Retten kombinerer på fineste vis fenniklens skarpe smag med caviarens delikate, salte smag. En perfekt forret til de kolde efterårsaftener.
Start med at blande marinaden sammen: Olie, snaps, citron, salt og peber blandes sammen i skål. Både fennikel og hummerhalerne skal marineres og kan sagtens ligge i samme skål. Start med at pille dine skaldyr, så kun det fine kød er tilbage. Læg dem nederst i skålen med marinaden.
Fenniklen halveres og det yderste af stokken og de grimme lag fjernes. Skær fenniklen i tynde skiver (brug gerne et mandolinjern til dette) og placer dem ovenpå hummerhalerne i skålen. Sikr at både haler og fennikel er dækket af marinaden.
Lad det trække i mindst en time.
Når dine råmarinerede madvarer er færdige, anretter du dem på en tallerken med fenniklen nederst. Pynt med caviar og lidt grønt.
Kategorier:Caviar ,Opskrifter ,Rogn ,