Vafler, kammuslinger og caviar

Er du træt af den klassiske blinis? Så pift den op ved at bage den i et vaffeljern. Opskriften er den samme, men den vil få et mere festligt ud – og så smager den fantastisk med kammusling og caviar. En perfekt forret til de ekstra gode aftenener.

Det skal du bruge:

Blinis:

  • 1 dl. boghvedemel
  • 1,5 dl. hvedemel
  • 0,5 tsk. Bagepulver
  • 20 g smør
  • 1 æg
  • 2 dl. mælk eller fløde
  • Smør til stegning

Ellers:

  • Kammuslinger (1-2 pr. pers.)
  • Caviar
  • evt. grønt til pynt

Sådan gør du:

Når du skal bage dine blinis, skal du starte med at blande alle tørre ingredienser sammen i en skål. Smelt smøret i enten en gryde eller i mikroovn og lad det køle af. Herefter blandet du det afkølet smør sammen med æg og mælk i en separat skål. Nu har du de tørre ingredienser rørt sammen i en skål og det våde i en anden. Hæld nu det våde over i skålen til det tørre og pisk sammen med en elpisker. Når din dej er færdig, smører du dit vaffeljern med smør. Når der er godt med varme på, bruger du én spsk. dej pr. blinis.

Kammuslingerne skal kun have et splitsekund på panden. Dup dem helt tørre inden stegning og drys med salt. Put lidt smør eller olie på en pande og vent til panden er rigtig varm. Steg muslingerne ca. 1 minut på hver side, så de får en smuk, lysebrun og sprød overflade.

Anret muslingerne på de små blinisvafler og pynt med din fortrukne caviar.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *