Meunierestegt fladfisk med caviar og sauce beur blanc

Maunierestegt fladfisk med caviar og sauce beur blanc. En ganske enkel og smagfuld hovedret, som man kan spise både på en onsdag aften, når det skal gå lidt stærkt, og på en lørdag aften, når du vil kredse lidt ekstra om dine middagsgæster. God fornøjelse!

Det skal du bruge:

  • Fladfisk (180g pr. pers.)
  • Mel til at vende fiksen i
  • Smør
  • Spinat (ca. en håndhuld pr. pers.)
  • Skalotteløg
  • Æble
  • Hvidvin
  • Caviar (ca. 8-10g pr. pers.)
  • Grønt til pynt

Sådan gør du:

Start ud med at forbered tilbehøret.

Finthak skarlotteløget og skær æblet/æblerne i små tern.

Tilbered din sauce beur blanc: Sauterer dine finthakkede skarlotteløg i smør. Herefter putter du æbleternerne på samme pande og tilsætter 3 dl hvidvin. Lad vinen koge ind og monter til slut saucen med en stor kold smørklat.

Vask spinaten og tør den herefter, så der ikke kommer vand med i maden. På en anden pande sauterer du nu spinaten i smør, revet citronskal og og tilsætter en smule citronsaft.

Sådan steger du fladfisken:

Start med at rense og filter fladfisken. Herefter skal den vendes i mel og steges i rigeligt smør. Steg fisken til kødet har ændret farve fra rosa/gennemsigtig til hvid.

Nu er alle rettens dele færdige, og du kan anrette dem på en tallerken. Placer fisken ovenpå den sauteret spinat, hæld din sauce beur blanc rundt om fisken og pynt med lidt grønt og caviar. Volá!

Velbekomme! 

 

Kategorier:Caviar  ,Opskrifter  ,Rogn  ,