Frisk pasta i fløde med ovnbagt laks og caviar

En superlækker hovedret som passer til alle ugens aftener. Et hit hos gæster – og så er den utrolig nem at lave til mange mennesker.

Det skal du bruge:

  • Frisk pasta (ca. 200g pr. pers.)
  • Madlavningsfløde
  • En citron
  • Skallotteløg
  • Salt/peber
  • Evt. parmasanost
  • Laksefileter (1. pr. pers.)
  • Caviar
  • Grønt til pynt

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 180 grader. Når den er varm, lægger du dine laksefileter ind og bager dem i ca. 20-25 min eller til de er gennembagte.

Mens laksefileterne er i ovnen, sætter du en gryde med vand i kog. Når vandet koger putter du den friske pasta i og koger den efter pakkens anvisninger.

Finthak skalotteløgene og svits dem på en pande. Hæld herefter fløden henover og tilsæt en smule frisk citronsaft, salt/peber og evt. en smule revet parmesan. Bring fløden i kog.

Når fløden er kogt sammen med de resterende ingredienser, skruer du godt ned for varmen. Hæld vandet fra pastaen og vend herefter pastaen i fløden, så den bliver godt fedtet ind.

Tag laksen ud af ovnen og skær fileterne i små stykker. Bland laksen sammen med pastaen og fløden.

Anret pastaen i en dyb tallerken og pynt med caviar og lidt grønt.

Velbekomme!

Kategorier:Caviar  ,Opskrifter  ,Rogn  ,